Eksplicit hukommelse
Eksplicit hukommelse, også kaldet deklarativ hukommelse, er det, du bevidst kan hente frem og sætte ord på: fakta, begreber og begivenheder. Den har to dele, den semantiske hukommelse (fakta) og den episodiske hukommelse (oplevelser). Næsten alt, en eksamen spørger om, er eksplicit hukommelse, og derfor skal du træne genkaldelse, ikke bare læse.
Den eksplicitte hukommelse arbejder i tre trin. Indkodning gør det, du ser og hører, til et hukommelsesspor. Konsolidering stabiliserer sporet over timer og dage, for en stor del mens du sover. Genkaldelse henter det tilbage i bevidstheden, når du har brug for det. Hippocampus og den omgivende mediale tindingelap er centrale for at danne nye eksplicitte minder, sammen med præfrontal cortex.
Eksamener tester den eksplicitte hukommelse på to måder. Genkendelse betyder at vælge det rigtige svar blandt muligheder, som ved multiple choice. Genkaldelse betyder at levere svaret selv, som ved korte svar, skriftlige opgaver og mundtlig eksamen. Genkaldelse er sværere og kræver stærkere spor. Hvis du kun øver genkendelse (genlæse, overstrege, kigge i facit), afslører genkaldelsesspørgsmål hullet.
På introducerende psykologikurser dukker den eksplicitte hukommelse tit op i sorteringsopgaver. At vide, at hippocampus ligger i tindingelappen, er eksplicit (semantisk). At huske dagen for prøveeksamen er også eksplicit (episodisk). At cykle eller fare sammen ved lyden af tandlægens bor er implicit. Lær kategorierne med to eller tre eksempler hver, og test dig derefter selv på nye.
| Kendetegn | Eksplicit (deklarativ) | Implicit (nondeklarativ) |
|---|---|---|
| Bevidsthed | Bevidst, med vilje | Ubevidst, automatisk |
| Kan den sættes på ord? | Ja | Knap eller slet ikke |
| Former | Semantisk og episodisk hukommelse | Procedural hukommelse, priming, betingning |
| Eksempel | Japans hovedstad, din seneste fødselsdag | At skrive på tastatur, at cykle |
| Vigtige hjerneområder | Hippocampus, mediale tindingelap, præfrontal cortex | Basale ganglier, lillehjernen, amygdala |
| Hvad styrker den | Genkaldelsestræning, spredt repetition, elaboration | At gentage selve færdigheden |
Saras psykologieksamen havde 30 multiple choice-spørgsmål og to korte skriftlige spørgsmål. Hun havde forberedt sig ved at genlæse og klarede sig fint i multiple choice, hvor hun kun skulle genkende svarene. De skriftlige spørgsmål bad hende forklare forskellen på semantisk og episodisk hukommelse fra bunden, og der mistede hun de fleste point. Til den afsluttende eksamen øvede hun sig i at skrive svar ned fra hukommelsen, og de skriftlige spørgsmål blev hendes stærkeste del.
- 1Find ud af formatet: genkendelse (multiple choice) eller genkaldelse (kort svar, skriftlig opgave, mundtlig).
- 2Skriv to eller tre spørgsmål til hvert emne i eksamens format.
- 3Svar fra hukommelsen, før du tjekker. Tæl kun svar, du gav uden at kigge.
- 4Sov mellem dine læsesessioner. En stor del af konsolideringen sker om natten.
- 5Tag svage spørgsmål op igen efter et par dage, til du kan svare på dem uden opvarmning.