Self-efficacy
Self-efficacy (tro på egne evner, også kaldet mestringsforventning) er din tro på, at du kan klare en bestemt opgave, fx bestå statistikeksamen eller skrive en opgave. Albert Bandura introducerede ideen i 1977. Det er ikke generel selvtillid: du kan være sikker i matematik og tvivle, når du skal skrive. Den betyder noget, fordi den afgør, hvor meget du anstrenger dig, og hvor længe du holder ud.
Mere i dybden
Banduras pointe var, at tro forudsiger adfærd. To studerende med samme evner kan handle meget forskelligt. Den, der tror på, at hun kan lære stoffet, starter tidligere, vælger sværere opgaver og fortsætter efter en dårlig karakter. Den, der tvivler, undgår faget og får færre chancer for at modbevise sig selv.
Forveksl det ikke med lignende ord. Selvværd er, hvor meget du værdsætter dig selv overordnet. Selvtillid er en generel følelse af at være dygtig. Self-efficacy er smallere og kan tjekkes: hvor sikker er du på, at du kan løse den her slags opgave i næste uge? Det adskiller sig også fra et growth mindset, som handler om, om evner overhovedet kan ændre sig.
Undersøgelser kobler gang på gang faglig self-efficacy til højere karakterer og mere udholdenhed. Pas dog på årsagsretningen: at klare sig godt styrker troen, og troen støtter gode resultater. Den cirkel er din praktiske løftestang. Du kan ikke bare beslutte at tro på dig selv, men du kan skabe oplevelser, som troen kan hvile på.
Eksempel
Marta dumpede den første midtvejsprøve i organisk kemi og tror nu, at hun er dårlig til det. Hendes tutor sætter et mindre mål: seks spørgsmål om reaktionsmekanismer, uden noter, lørdag. Hun får fire rigtige, skriver ned, hvilke to hun missede og hvorfor, og gentager sættet i weekenden efter med fem ud af seks. Hendes talent er ikke ændret, men hun har nu to daterede resultater, der viser, at hun bliver bedre. I uge tre går hun i gang med opgavesættet samme dag, det udkommer.
Sådan bruger du det
- 1
Mestringsoplevelser. Få noget til at lykkes, der ligner den rigtige opgave. Det er den stærkeste kilde, så vælg opgaver, der er svære nok til at have betydning og små nok til at blive færdige, og gem beviset, fx en score eller et løst opgavesæt.
- 2
Oplevelser gennem andre. Se en person, der ligner dig, klare det, fx en medstuderende, der bestod samme kursus. En rollemodel, der virker langt over dig, lærer dig mindre end en, der ligner dig.
- 3
Verbal opbakning. Troværdig opmuntring hjælper, når den er konkret og ærlig, fx at argumentet i din sidste opgave var tydeligt, og at kun opbygningen skal arbejdes på. Tom ros hjælper ikke.
- 4
Kropslige og følelsesmæssige tilstande. Læs kroppens signaler som information, ikke som en dom. Hjertebanken før en eksamen kan lige så godt betyde, at du er klar, som at du er bange. Søvn, vejrtrækning og en rolig rutine ændrer, hvad du mærker.
Sådan gør StudyPDF det
StudyPDF er bygget, så du kan se beviser på din fremgang, og det er det, mestringsoplevelser består af. Quizzer giver straks feedback med en forklaring og en kilde til hvert spørgsmål, og resultatskærmen deler dine svar op per begreb, de svageste først. Beherskelse følges per begreb, mens du studerer, så du kan se et svagt emne blive bedre over nogle få sessioner i stedet for at gætte. Fanen Plan gør din eksamensdato til sessioner med dato, så hver dag har én lille opgave, du kan nå at gøre færdig.
Se også
Almindelige spørgsmål
Hvad er forskellen på self-efficacy og selvværd?
Selvværd er, hvordan du ser dig selv som person. Self-efficacy er, hvor sikker du er på én bestemt opgave, fx at bestå denne eksamen. Du kan have højt selvværd og lav self-efficacy i matematisk analyse, og omvendt.
Hvordan opbygger jeg self-efficacy før en eksamen?
Skab mestringsoplevelser. Tag en prøveeksamen tidligt, noter præcis hvilke spørgsmål du missede, ret dem og test igen. To eller tre forbedrede resultater i træk gør mere end nogen peptalk.
Brug det på dit eget kursus
Upload dine forelæsninger og spørg Bo. Svar med kilder, plus flashcards, eksamener og mere bygget ud fra dit eget materiale.