Episodisk hukommelse
Episodisk hukommelse er hukommelsen for konkrete begivenheder, du selv har oplevet, med hvad, hvor og hvornår. At huske din første dag på universitetet, eller øvelsen hvor forsøget gik galt, er episodisk hukommelse. Den står ved siden af den semantiske hukommelse (fakta) i den eksplicitte hukommelse, og du kan bruge den til lettere at huske fakta.
Endel Tulving indførte begrebet i 1972 og beskrev senere den episodiske hukommelse som en slags mental tidsrejse: Du ved ikke bare, at noget skete, du kan spille det af igen fra dit eget synspunkt. Hver episode binder detaljer sammen som stedet, menneskene, hvordan du havde det, og hvad der skete før og efter. Hippocampus spiller en nøglerolle i at binde detaljerne sammen.
Den episodiske hukommelse er rig, men skrøbelig. Den svækkes ofte først med alder, stress eller dårlig søvn, og hver gang du husker noget, kan detaljer ændre sig, uden at du opdager det. Derfor kan et øjenvidne tage fejl og samtidig være helt sikker. Fakta i den semantiske hukommelse er som regel mere stabile, selv om mange af dem begyndte som episoder.
Når du læser, er den episodiske hukommelse en krog. Et faktum, der hænger på et levende øjeblik (forsøget, der eksploderede, patientcasen fra forelæsningen, eksemplet du regnede med en veninde), er lettere at hente frem. Tricket er at bruge krogen til at nå faktummet og derefter øve faktummet, til du ikke længere har brug for historien. Elaboration, altså at koble nyt stof til konkrete eksempler og oplevelser, bygger de kroge med vilje.
Tom kunne ikke holde mitosens faser fra hinanden, før han spillede dem igennem med en ven med snørebånd på et bord på biblioteket. Til eksamen så han bordet og snørebåndene, der blev trukket fra hinanden, og skrev 'anafase' uden at tænke. Episoden førte ham til faktummet. En uge med flashcards bagefter fik faktummet til at sidde af sig selv.
- 1Find eller opfind ét konkret eksempel til hvert svært begreb: en case, et forsøg, en historie.
- 2Kobl eksemplet til et sted eller et øjeblik, fx sliden, laboratoriebordet eller en samtale.
- 3Forklar begrebet for en anden. Selve samtalen bliver en episode, der hænger fast.
- 4Test dig derefter i det rene faktum, uden historien, til det kommer direkte.
- 5Læs nogle forskellige steder, så faktummet ikke afhænger af ét bestemt sted.