Den bedste måde at læse op på er at overhøre dig selv i stedet for at læse dine noter igen. Lav hvert emne om til spørgsmål, svar ud fra hukommelsen, tjek hvad der var forkert, og vend tilbage til de svage punkter et par dage senere. Gør du det efter en plan, der starter flere uger før eksamen, og slutter du af med gamle eksamenssæt på tid, husker du langt mere end efter timevis med overstregningstuschen.
Det er det korte svar. Herunder får du de repetitionsteknikker, der virker, og hvorfor de virker. Du får også en læseplan, du kan holde, og en liste over ting, du lige så godt kan droppe. Det gælder, uanset om det er studentereksamen, terminsprøver eller eksamener på universitetet.
Når du læser dine noter igen, virker alt bekendt. Men bekendt er ikke det samme som husket. Til eksamen sidder du med et tomt papir og et spørgsmål. Du skal selv kunne hente svaret frem fra hukommelsen.
En stor gennemgang af læringsteknikker (Dunlosky og kolleger, 2013) sammenlignede ti udbredte metoder. To kom klart øverst: at øve sig med test og at sprede læsningen ud over tid. Overstregning, genlæsning og resuméer endte langt nede. Alle teknikkerne herunder bygger på de to vindere.
Kort sagt: repetition virker, når den tvinger dig til at hente viden frem, og bedst når den genkaldelse er spredt over flere dage.
1. Active recall
Luk bogen og skriv alt ned, du ved om et emne. Åbn den så og marker, hvad der manglede. Det er active recall, den mest nyttige teknik af dem alle. Det er hårdere end at læse, og det er netop derfor, det virker.
2. Det tomme ark
Det tomme ark er active recall med et ur. Vælg et emne, for eksempel årsagerne til Første Verdenskrig eller mitosens faser. Sæt fem minutter af og skriv alt, du kan huske, på et tomt ark. Sammenlign bagefter med dine noter og udfyld hullerne med en anden farve. To dage senere tager du samme emne igen og ser, hvordan den nye farve fylder mindre og mindre.
3. Flashcards, brugt rigtigt
Flashcards virker, når der står et spørgsmål på forsiden og et kort svar på bagsiden. "Hvad er osmose?" er bedre end et kort med et helt afsnit. Sig svaret højt, før du vender kortet. Del kortene i tre bunker: dem du kan, dem der går langsomt, og dem du ikke kan. Den sidste bunke tager du igen i morgen, dem du kan, først i næste uge. En flashcard-skabelon hjælper, hvis du laver dem i hånden.
4. Spaced repetition
Spred repetitionen af hvert emne ud over dage og uger i stedet for at tage det hele på én gang. Det kaldes spaced repetition. En kendt opskrift er 2-3-5-7-metoden: Du tager et emne igen på dag 2, 3, 5 og 7 efter første gennemgang. De præcise tal betyder mindre end princippet. Kom tilbage, lige før du er ved at glemme det.
5. Gamle eksamenssæt og rettevejledninger
Gamle eksamenssæt viser dig, hvordan spørgsmålene stilles, hvordan pointene fordeles, og hvilke ord der går igen ("redegør", "forklar", "vurder"). Lav mindst ét sæt pr. fag under rigtige forhold og på tid. Ret det bagefter med rettevejledningen eller facit, og skriv hvert sted ned, hvor du mistede point. Den liste er din læseplan for næste uge.
6. Bland emnerne
Bland emner inden for samme læsepas i stedet for at bruge tre timer på det samme. I matematik regner du hellere differentialregning, vektorer og sandsynlighed blandet end 30 opgaver af samme type. Interleaving føles langsommere, men træner præcis det, eksamen kræver: at kunne se, hvilken metode en opgave skal løses med.
7. Forklar det for nogen
Forklar et emne højt og med enkle ord for en ven, dine forældre eller en tom stol. Der, hvor du går i stå, har du ikke forstået det endnu. Det er kun de steder, du skal tilbage til.
8. Mindmaps til overblikket
Mindmaps hjælper, når du vil se, hvordan et emne hænger sammen, for eksempel personer, temaer og periode i en roman i dansk. Tegn kortet ud fra hukommelsen først, og sammenlign så. Et mindmap, du kopierer fra bogen, er bare genlæsning i farver.
9. Stikordskort til fag med lange svar
Til historie, dansk eller samfundsfag laver du et kort for hvert sandsynligt spørgsmål med tre eller fire hovedpointer, et eksempel eller en dato til hver og en konklusion på én linje. Øv dig så i at skrive hele svaret ud fra kortet på den tid, du får til eksamen.
10. Korte pas med fuld koncentration
Læs i pas på 25 til 50 minutter med 5 til 10 minutters pause, ligesom i pomodoro-teknikken. Læg telefonen i et andet rum, ikke med skærmen nedad på bordet. Tre koncentrerede pas giver mere end en hel eftermiddag med forstyrrelser.
11. De svageste emner først
De fleste repeterer det, de i forvejen kan lide, fordi det føles rart. Del dine emner op i rød, gul og grøn, og start hvert læsepas med et rødt. Bestem farverne ud fra dine fejl i eksamenssæt og quizzer, ikke ud fra mavefornemmelsen.
12. Søvn, mad og frisk luft
Mens du sover, gemmer hjernen det, du har læst i løbet af dagen. Sigt efter otte timers søvn, især i ugen før eksamen. Cramming sent om natten bytter morgendagens hukommelse for nattens panik.
En læseplan forhindrer, at du spreder dig for meget, og sørger for, at hvert emne kommer igen flere gange med pauser imellem.
- Skriv alle eksamener op med dato. Planlæg baglæns fra den første.
- Skriv under hvert fag alle de emner, der kan komme.
- Giv hvert emne en farve: rød, gul eller grøn.
- Tæl de dage, du har, og hvor mange timer du realistisk kan læse om dagen. To til tre timer på en skoledag og fire til seks på en fridag er en god ramme.
- Giv hvert rødt emne mindst tre læsepas, hvert gult to og hvert grønt ét, med et par dages mellemrum.
- Læg de gamle eksamenssæt i de sidste to til tre uger.
- Hold én aften om ugen fri. Den får du brug for til at indhente det, der halter.
Du kan starte med vores læseplan-skabelon og skrive dine fag ind. Bliver et emne ved med at være rødt, så ryk det frem og giv det et ekstra læsepas.
Hvornår skal du starte?
Til studentereksamen kan det betale sig at repetere let gennem hele skoleåret og gå i gang for alvor seks til otte uger før de første eksamener. Til eksamener på universitetet er tre til fire ugers daglig læsning et godt mål. Har du kun få dage tilbage, passer rådene i hvordan repeterer man til en eksamen og hvordan læser man op aftenen før en eksamen bedre.
Sådan kunne en uge i 3.g se ud cirka seks uger før de skriftlige eksamener.
| Dag | Pas 1 (40 min) | Pas 2 (40 min) | Pas 3 (30 min) |
|---|
| Mandag | Biologi: cellemembranen, tomt ark | Matematik: blandede opgaver | Flashcards: engelske gloser |
| Tirsdag | Kemi: bindinger, flashcards | Dansk: stikordskort, afsnit på tid | Biologi: gentag mandagens tomme ark |
| Onsdag | Historie: Den Kolde Krig, forklar højt | Matematik: sandsynlighed fra gamle sæt | Flashcards: kun bunken du ikke kan |
| Torsdag | Fysik: elektricitet, opgaver | Engelsk: skriftlig opgave | Kemi: quiz om bindinger |
| Fredag | Biologi: del af et eksamenssæt på tid | Ret med rettevejledningen | Pause |
| Lørdag | Matematik: helt eksamenssæt på tid | Dansk: disposition ud fra hukommelsen | Historie: tomt ark |
| Søndag | Fri eller indhentning | | |
Hvert emne kommer igen inden for få dage, og i hvert pas producerer du selv noget.
- At skrive dine noter pænt af. Det tager timer og tester ingenting.
- At overstrege hele sider. Når alt er gult, springer intet i øjnene.
- At læse med telefonen ved siden af dig. Selv en lydløs telefon trækker i opmærksomheden.
- Kun at repetere det, du allerede kan.
- At gemme de gamle eksamenssæt til den sidste weekend.
- At lave en flot læseplan og aldrig kigge på den igen.
StudyPDF er én mulighed, hvis du vil bruge mindre tid på at lave læsemateriale og mere tid på at overhøre dig selv. Du uploader dine egne noter, slides, kopier eller billeder af dit kladdehæfte. StudyPDF deler dem op i emner og laver øvelser ud fra dem:
- Quizzer og flashcards ud fra dine noter, hvor hvert spørgsmål linker til den side, det kommer fra, så du kan tjekke kilden.
- Prøveeksamener, med tidsgrænse hvis du vil, og feedback først til sidst, ligesom til den rigtige eksamen.
- En Plan-fane, hvor du skriver din eksamensdato, dine timer og dine læsedage. Den lægger læsepas med dato frem til eksamen, sætter dine svageste emner først og tager dem op igen. Spaced repetition uden regneark.
Hvert svar opdaterer, hvor godt du kan hvert emne, så den næste quiz fokuserer på det, du bliver ved med at svare forkert på. Gratisplanen dækker omkring fire materialer om ugen. Prøv AI-quizzen eller lav en læseplan ud fra dine egne noter. Den erstatter ikke de officielle gamle eksamenssæt, så bliv ved med at lave dem.
Hvad er den mest effektive måde at læse op på?
Active recall kombineret med spaced repetition. Overhør dig selv i et emne med spørgsmål, flashcards eller det tomme ark, kig på dine fejl, og tag samme emne igen et par dage senere. Slut af med gamle eksamenssæt på tid.
Hvor mange timer om dagen skal jeg læse?
To til tre koncentrerede timer på en skoledag og fire til seks på en fridag er nok for de fleste. Kvalitet betyder mere end antal timer. Tre pas på 40 minutter uden telefon slår seks timer med forstyrrelser.
Er det bedst at læse om morgenen eller om aftenen?
Læs, når du kan koncentrere dig bedst, men skær ikke ned på søvnen for at få det til at passe. Mange har lettere ved svære fag om morgenen og tager lette ting som flashcards om aftenen.
Hvordan læser jeg op, når jeg slet ikke har motivation?
Gør det første skridt bittelille. Sæt et ur til ti minutter og lav det tomme ark i ét emne. Det sværeste er at komme i gang, og de fleste fortsætter, når de først er begyndt.
Hvor længe før en eksamen skal jeg begynde?
Til studentereksamen let repetition hele skoleåret og for alvor seks til otte uger før. Til eksamener på universitetet mindst tre til fire ugers daglig læsning.
