For at skrive et resumé læser du teksten én gang for at finde hovedidéen, læser den igen og markerer de få punkter, der understøtter den, og skriver så en kort version med dine egne ord. Start med én sætning, der nævner titlen, forfatteren og hovedidéen. Følg op med nøglepunkterne i den oprindelige rækkefølge. Lad eksempler, citater og din egen mening ligge. Til de fleste tekster sigter du efter en fjerdedel til en tredjedel af den oprindelige længde, eller mindre ved lange værker.
Det er hele metoden. Resten af guiden viser, hvordan du gør hvert trin godt, hvordan formatet ændrer sig for en artikel, et lærebogskapitel, en bog eller en forelæsning, og hvordan et færdigt resumé ser ud.
Et resumé er en kortere version af en tekst, der kun beholder hovedidéen og de punkter, der bærer den, skrevet med dine egne ord. Det fortæller læseren, hvad forfatteren sagde, så han eller hun forstår teksten uden at have læst den.
Det er ikke:
- En omskrivning. En parafrasering gengiver ét afsnit med andre ord i omtrent samme længde. Et resumé komprimerer hele teksten.
- En anmeldelse eller et svar. Din mening om teksten hører ikke hjemme i et resumé, medmindre opgaven beder om det.
- En liste med kopierede sætninger. Hvis du kunne overstrege dit resumé i originalen, er det ikke et resumé endnu.
Om selve begrebet og hvorfor det hjælper hukommelsen kan du læse under opsummering i vores ordliste.
1. Vid, hvad resuméet skal bruges til
Et resumé i dansktimen, et resumé til dine egne eksamensnoter og et abstract til en rapport er tre forskellige opgaver. Tjek ordgrænsen, og om du skal nævne forfatteren. Til studienoter kan du springe den formelle indledning over og koncentrere dig om de idéer, du bliver testet i.
2. Læs hele teksten én gang uden at markere noget
Første gennemlæsning er til det store billede. Hvad vil forfatteren sige? I artikler og essays står hovedidéen som regel i titlen, første afsnit eller konklusionen. I et lærebogskapitel står den i overskrifterne og i kapitlets opsummering.
3. Skriv hovedidéen i én sætning
Inden du går videre, skriver du én sætning, der svarer på "Hvad handler teksten om, og hvad hævder den?" Kan du ikke skrive den, så læs indledningen og konklusionen igen. Alt andet i dit resumé hænger på den sætning.
4. Læs igen, og markér nøglepunkterne
Nu markerer du de punkter, der understøtter hovedidéen. I en typisk artikel er der tre til fem. Brug hv-spørgsmålene (hvem, hvad, hvornår, hvor, hvorfor, hvordan), hvis teksten fortæller en historie eller beretter om begivenheder. Ved et argument markerer du grundene og det stærkeste belæg, ikke hvert eksempel.
Hold markeringerne små. Én kort note i margenen pr. afsnit slår at overstrege en halv side. Vores svar på hvordan annoterer man en lærebog viser et enkelt system.
5. Skær væk, hvad der ikke bærer idéen
Fjern eksempler, anekdoter, gentagelser, baggrundsdetaljer, statistik der kun illustrerer, og direkte citater. De hjælper originalen med at overbevise, men din læser behøver dem ikke for at forstå pointen.
6. Skriv det med dine egne ord
Luk teksten, og skriv ud fra dine noter. Det trin betyder mest: At skrive fra hukommelsen tvinger dig til at gengive idéerne i stedet for at kopiere sætninger. Start med din hovedidé-sætning, og tilføj så nøglepunkterne i den rækkefølge, forfatteren tog dem. Brug referatverber som hævder, forklarer, viser, konkluderer og foreslår for at gøre det klart, at det er forfatterens idéer.
7. Tjek det mod originalen
Åbn teksten igen, og stil tre spørgsmål. Fik jeg hovedidéen rigtig? Udelod jeg et nøglepunkt? Føjede jeg noget til, som forfatteren ikke sagde? Tjek så længden, og ret sproget.
Til en artikel eller et essay virker denne opbygning næsten hver gang:
- Åbningssætning: I "[titel]" hævder / forklarer [forfatter], at [hovedidé].
- Nøglepunkt 1, med grunden eller belægget i få ord.
- Nøglepunkt 2.
- Nøglepunkt 3 (og 4 eller 5, hvis teksten er lang).
- Afslutningssætning: hvad forfatteren konkluderer eller anbefaler.
Skriv det som ét afsnit til en kort tekst, eller ét afsnit pr. hovedafsnit til en lang. Brug nutid og tredje person.
Forestil dig en artikel på 600 ord med titlen "Hvorfor elever glemmer det, de har læst" af J. Rivera. Den beskriver en elev, der genlæste sine noter i timevis og alligevel dumpede, forklarer glemmekurven, henviser til to forsøg med selvtest, giver tips til flashcards og slutter med at anbefale korte repetitioner spredt over uger.
Et resumé på 90 ord:
I "Hvorfor elever glemmer det, de har læst" hævder J. Rivera, at de fleste elever glemmer stoffet, fordi de læser ved at genlæse i stedet for at teste sig selv. Rivera forklarer, at hukommelsen svinder hurtigt efter indlæring, medmindre stoffet hentes frem igen. Forsøg viser, at elever, der spørger sig selv ud, husker mere en uge senere end elever, der genlæser den samme tekst. Artiklen konkluderer, at elever bør erstatte lange genlæsningssessioner med korte selvtest spredt over flere uger.
Læg mærke til, hvad der mangler: elevens historie, tipsene til flashcards og de præcise tal. De gør artiklen læsværdig, men resuméet virker uden dem.
Sådan skriver du et resumé af en artikel
Fokusér på påstanden og belægget. Ét afsnit på tre til seks sætninger er nok til de fleste nyheds- og tidsskriftsartikler. Den mere detaljerede udgave står i vores svar på hvordan laver man et resumé af en artikel.
Sådan resumerer du et lærebogskapitel
Brug den struktur, forfatteren har givet dig. Gør hver overskrift til en eller to sætninger, behold definitionerne af nøglebegreber, og spring de indrammede eksempler over. Til læsebrug tilføjer du ét spørgsmål pr. afsnit, som du senere kan besvare fra hukommelsen. Svaret på hvordan tager man noter fra en lærebog passer godt sammen med det her.
Sådan skriver du et bogresumé
Til en roman dækker du hovedpersonerne, den centrale konflikt, vendepunkterne og slutningen, i den rækkefølge. Én sætning pr. kapitel er et godt første udkast, som du så skærer ned. Til en faglitterær bog finder du tesen (som regel i indledningen) og resumerer én nøgleidé pr. kapitel. Et bogresumé på én side er ofte 250 til 400 ord, uanset hvor lang bogen er.
Sådan resumerer du en forelæsning eller en video
Forelæsninger gentager sig og kommer på afveje, så resumér ud fra dine noter, ikke ud fra din erindring om hele foredraget. Inden for 24 timer skriver du forelæsningens centrale spørgsmål, de tre eller fire svar, den gav, og eventuelle definitioner eller formler. Cornell-noter bygger en resuméboks ind på hver side, og vores note-skabelon har en klar.
| Original | Typisk længde på resuméet |
|---|
| Et afsnit | Én eller to sætninger |
| En artikel (500 til 1.500 ord) | Ét afsnit, 75 til 200 ord |
| Et lærebogskapitel | Halv side til én side |
| En forskningsartikel | 150 til 250 ord, som et abstract |
| En bog | En til to sider, eller ét afsnit pr. kapitel |
| En forelæsning på 60 minutter | Halv side |
Hvis din lærer giver en ordgrænse, gælder den. Det her er tommelfingerregler, ikke regler.
- At starte med baggrund i stedet for hovedidéen. Din første sætning skal fortælle læseren, hvad teksten hævder.
- At kopiere forfatterens sætninger og bytte et par ord. Det ligger tæt på plagiat og viser, at du ikke har bearbejdet idéerne.
- At tage din mening med. "Forfatteren har et godt argument" hører hjemme i en kommentar, ikke i et resumé.
- At give alle punkter samme vægt. Hovedidéen får mest plads. Små eksempler får ingen.
- At ændre meningen. Tjek, at du ikke har gjort forfatterens påstand stærkere eller svagere, end den er.
Et resumé, du skriver fra hukommelsen, er en af de bedre måder at tjekke din aktive læsning på. Kan du skrive et klart resumé af et kapitel med bogen lukket, har du forstået det. Kan du ikke, ved du præcis, hvilken del du skal genlæse. Det er også derfor, resuméer placerer sig lavt i læringsforskningen, når elever blot kopierer sætninger, og meget højere, når de skriver fra hukommelsen og tjekker bagefter. Mere om det i vores guide til studiemetoder.
Til eksamenslæsning er en bunke resuméer på ét afsnit pr. kapitel et godt grundlag for en hel studieguide. Studieguide-skabelonen viser, hvordan du ordner dem.
Hvis du har brug for et resumé af dit eget kursusmateriale at læse op fra, kan StudyPDF lave et. Du uploader slides, noter, dokumenter eller et billede af en side, og den laver et AI-resumé med en kort TL;DR, nøglepunkterne og et resumé i løbende tekst. Hvert punkt henviser til den side, det kommer fra, så du kan tjekke det mod kilden.
Brug det som udgangspunkt, ikke som din aflevering. I dansktimen vil din lærer have dit eget resumé, og det er ved at skrive det selv, du træner færdigheden. Til repetition sparer et resumé med kildehenvisninger ved siden af dine noter tid, og du kan lave det samme materiale om til øvelsesspørgsmål for at tjekke, at du husker det. Gratisplanen dækker omkring fire materialer om ugen.
Hvordan starter man et resumé?
Start med én sætning, der nævner titlen, forfatteren og hovedidéen, for eksempel: I "Titel" hævder Forfatter, at X. Åbn ikke med baggrund, et citat eller din mening.
Hvad er de 5 dele af et resumé?
En enkel udgave: titel og forfatter, hovedidéen, de vigtigste understøttende punkter, forfatterens konklusion og dine egne ord hele vejen. Mange lærere forventer også nutid og ingen personlig mening.
Skal et resumé indeholde citater?
Som regel ikke. Et resumé gengiver idéer med dine egne ord. Hvis ét præcist udtryk er afgørende, kan du citere få ord, men hold det sjældent og kort.
Hvor langt skal et resumé være?
Til de fleste tekster omkring en fjerdedel til en tredjedel af originalen. Lange værker komprimeres langt mere: En bog kan blive til en eller to sider. En ordgrænse fra din lærer går altid forud.
