En SRP-opgave skriver du på 10 skoledage mellem 1. marts og 15. april i 3.g, og den skal være på 15 til 20 normalsider. Du får opgaveformuleringen udleveret den første dag, og den bestemmer, hvad du skal besvare. Derfor har du mest at hente på to ting: at du har en god problemformulering og et overblik over kilderne, før periodens første dag, og at du bruger de 10 dage efter en plan i stedet for at skrive løs fra første side.
Her får du reglerne på ét sted, en opbygning med sidebudget, en plan for hver af de 10 dage og en gennemgang af det mundtlige forsvar. Guiden handler om studieretningsprojektet på stx. Tallene herunder er hentet fra Børne- og Undervisningsministeriets vejledning til stx fra juli 2024. Din skole kan have egne retningslinjer ovenpå, så læs også skolens SRP-materiale.
Hvad er en SRP-opgave?
SRP står for studieretningsprojekt. Det er den store skriftlige opgave i 3.g, som du afslutter med en mundtlig eksamination. Du skriver som hovedregel i to fag, hvor mindst ét er på A-niveau, og mindst ét er et studieretningsfag. Hvis dit emne egner sig bedst til det, kan du skrive i kun ét fag på A-niveau, men det skal din vejleder godkende efter en faglig samtale med dig.
På hhx og htx hedder den tilsvarende opgave SOP, studieområdeprojektet. Den er også en stor opgave i 3.g med mundtlig eksamen bagefter, men rammerne er ikke de samme. Tjek din egen skoles vejledning, før du bruger tallene her.
SRP er ikke en almindelig opgave, hvor du selv vælger spørgsmålet. Du afleverer en problemformulering, og dine vejledere skriver opgaveformuleringen ud fra den. Opgaven indeholder altid noget, du ikke kender på forhånd, ofte et bilag. Du kan derfor ikke skrive det hele færdigt, før perioden begynder.
Regler du kan regne med
| Hvad | Regel |
|---|---|
| Periode | 10 skoledage mellem 1. marts og 15. april |
| Samlet tid | 50 timer |
| Vejledning | 20 af de 50 timer er sat af til vejledning og andre aktiviteter |
| Undervisning i perioden | ingen anden undervisning |
| Omfang | 15 til 20 normalsider á 2.400 anslag inklusive mellemrum |
| Resumé | på dansk, skal være med, og tæller med i omfanget |
| Mundtlig del | ca. 30 minutter, ingen forberedelsestid |
| Karakter | én samlet karakter for skriftlig og mundtlig |
Dagen, hvor du får opgaveformuleringen, tæller med som én af de 10 dage. Skolen bestemmer, hvornår i perioden din klasse skriver, og kan dele de første fem dage op, så de ikke ligger i én sammenhængende uge.
Omregnet i anslag er 15 sider 36.000 og 20 sider 48.000 anslag. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer og tabeller tæller ikke med. Bilag er ikke en del af det, der bliver bedømt. Det betyder, at du ikke kan gemme en vigtig analyse i et bilag.
Sådan finder du emne og problemformulering
Før periodens start vælger du sammen med dine vejledere et område og en faglig problemstilling. Så afleverer du en problemformulering. Den skal kort afgrænse, hvad du vil undersøge, hvilke materialer du vil bruge, og hvilke faglige metoder du regner med at bruge. De tre ting er det, vejlederne bygger opgaveformuleringen på.
Gør sådan:
- Start i et emne, du allerede har arbejdet med i begge fag. Det er nemmere at gå i dybden, når grundbegreberne sidder.
- Find et sted, hvor de to fag kan tale med hinanden, for eksempel et samfundsproblem set både gennem en teori og gennem tal eller tekster.
- Skriv ét overordnet spørgsmål og tre eller fire underspørgsmål. Det er en god form, fordi opgaveformuleringen ofte også er delt op i underspørgsmål.
- Find 5 til 8 konkrete materialer, du kan læse inden for tiden, og skriv hvilket fag hver enkelt bruges i.
- Aflever problemformuleringen i god tid og bed vejlederen sige, hvad der er for stort eller for småt.
Elever, der vælger samme område, skal aflevere forskellige problemformuleringer og får forskellige opgaveformuleringer.
Husk reglen om genbrug: Du må tage udgangspunkt i en opgave, du har afleveret før, men afsnit fra besvarelser, der allerede er afleveret og rettet, må ikke genanvendes. Henter du oplysninger eller citater derfra, er det en kilde som alle andre og skal stå med kildehenvisning.
Sådan læser du opgaveformuleringen
Opgaveformuleringen er dit eksamensgrundlag. Censor bedømmer, om du har besvaret den. Mange mister point ved at besvare det, de selv fandt interessant, i stedet for det, der blev spurgt om.
Brug de første to timer af dag 1 på dette:
- Understreg kommandoordene: redegør, analysér, sammenlign, diskutér, vurdér, perspektivér.
- Sæt et tal ved hvert delspørgsmål, så du kan se rækkefølgen og vægten.
- Skriv i margenen, hvilket fag der skal levere hvad. Der er typisk både fagspecifikke og tværgående krav.
- Find det ukendte element, for eksempel bilaget, og læs det to gange.
- Skriv ét samlende spørgsmål med dine egne ord. Det er din rettesnor, når du farer vild.
Delspørgsmålene står ofte på forskellige taksonomiske niveauer. Kort sagt går niveauerne fra at gengive og beskrive, over at anvende og analysere, til at diskutere og vurdere. Redegør og beskriv kan klares med viden. Analysér kræver, at du bruger en teori eller metode på et konkret materiale. Diskutér og vurdér kræver, at du vejer argumenter op mod hinanden og lander et sted. Om begrebet kan du læse mere under Blooms taksonomi i ordlisten. Det er ikke den eneste taksonomi, skolerne bruger, så spørg din vejleder, hvilken din skole arbejder med.
Fordel sidetallet efter niveau. Et spørgsmål på det højeste niveau fortjener mere plads end et, der kun beder om en redegørelse.
En opbygning med sidebudget
Der er intet krav om en bestemt disposition. Opbygningen herunder er et forslag, der passer til de fleste fagkombinationer, med sidetal for en opgave på 18 sider.
| Del | Sider | Indhold |
|---|---|---|
| Resumé | 10 til 20 linjer | problemstilling, vigtigste resultater, konklusion |
| Indledning | 0,5 til 1 | emne, problemstilling, afgrænsning, opbygning |
| Redegørelse, fag 1 | 3 | de teorier og metoder, du skal bruge |
| Redegørelse, fag 2 | 3 | det samme for det andet fag |
| Analyse | 6 | teori og metode brugt på materialet |
| Diskussion og vurdering | 3 | styrker, begrænsninger, perspektiv |
| Konklusion | 0,5 til 1 | svar på opgaveformuleringen |
Selve rækkefølgen kan du ændre, hvis opgaveformuleringen følger en anden. Byg delene ud fra spørgsmålene, ikke ud fra skabelonen. Metoden beskriver du kort i indledningen eller i begyndelsen af analysen, og de metodiske overvejelser kommer igen i diskussionen. Metode og videnskabsteori er nemlig noget, du også bliver spurgt om ved eksaminationen.
Hold teorien kort. Hver teori, du tager med i redegørelsen, skal bruges i analysen.
Plan for de 10 skrivedage
Du har 50 timer, og 20 af dem er vejledning og andre aktiviteter. Der er altså ikke 10 hele dage til at skrive, og det skal planlægges efter. Her er et forslag, du kan justere efter din opgave.
| Dag | Fokus | Færdigt ved dagens slutning |
|---|---|---|
| 1 | Læs opgaveformuleringen, del den op, læs bilaget, lav disposition | disposition med sidebudget og en liste over kilder |
| 2 | Læs og noter, redegørelse for fag 1 | rå tekst til fag 1 |
| 3 | Redegørelse for fag 2, vejledning | rå tekst til fag 2 og svar på dine spørgsmål |
| 4 | Analyse, første halvdel | halv analyse med henvisninger |
| 5 | Analyse, anden halvdel | hele analysen i rå form |
| 6 | Diskussion og vurdering | rå diskussion |
| 7 | Indledning, konklusion og resumé | alle dele findes |
| 8 | Skarp omskrivning del for del | forbedret tekst, kontrol mod opgaveformuleringen |
| 9 | Kilder, noter, litteraturliste, anslag | opgaven er på 15 til 20 sider |
| 10 | Læsning på papir, sidste rettelser, aflevering | afleveret i god tid |
Tre råd til planen. Kom med spørgsmål til vejledningen, i stedet for at vente på at blive spurgt. Skriv rå tekst hurtigt og ret bagefter, for en skarp første udgave koster mere, end den giver. Og brug dag 8 og 9 på de ting, der ellers bliver glemt: at opgaveformuleringen faktisk er besvaret, at litteraturlisten passer til henvisningerne, og at du er inden for omfanget.
Hvis du har svært ved at komme i gang, så læs hvordan du stopper med at udsætte tingene. Den bedste modgift er at begynde med den mindste, mest konkrete del. Generelt om tidsfordeling kan du bruge tidsstyring som udgangspunkt.
Kilder og litteraturliste
Brug færre kilder, men brug dem rigtigt. Opgaven bedømmes på relevant udvælgelse og anvendelse af materiale, ikke på antallet. Skriv kildehenvisninger løbende, mens du skriver, ikke til sidst. Hvis opgaven inddrager et fremmedsprog, skal en del af kilderne være på det sprog, og du skal citere og kommentere fra dem.
Spørg din vejleder og din skole, før perioden begynder, hvilke hjælpemidler og hvilken brug af kunstig intelligens der er tilladt, og skriv i opgaven, hvad du har brugt.
Resumé
Resuméet er en lille opgave for sig. Det skal være på dansk, fylde 10 til 20 linjer og kort fortælle problemstillingen, de vigtigste resultater og konklusionen. Det står normalt før indholdsfortegnelsen. Skriv det til sidst, når du ved, hvad opgaven faktisk siger. Metoden fra Sådan skriver du et resumé virker her også.
Det mundtlige forsvar
Den mundtlige eksamination varer cirka 30 minutter uden forberedelsestid. Du åbner med en præsentation på op til 10 minutter. Derefter taler du med din vejleder og censor om opgaven. I præsentationen og samtalen skal du også komme ind på metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser. Du får én karakter for hele projektet, så den mundtlige del kan løfte eller trække ned.
Sådan forbereder du dig:
- Skriv præsentationen som tre budskaber: problemstillingen, de vigtigste fund og hvad du vil fremhæve i vurderingen. Øv den på 8 minutter, så du har luft.
- Lav en liste med 10 til 15 spørgsmål, censor kan finde på: hvorfor netop de to fag, hvorfor den teori, hvad kan metoden ikke, hvad ville du have gjort med mere tid.
- Svar på dem højt uden at se på opgaven. Det er active recall i praksis.
- Læs opgaven igennem dagen før og find de steder, hvor du selv er usikker. Det er dem, der bliver spurgt til.
Flere råd til den slags eksamen finder du i hvordan du forbereder dig til en mundtlig eksamen, og hvis nerverne fylder, i eksamensstress. Eksamensstrategier gennemgår, hvad du gør før, under og efter en prøve.
Fejl, der koster point
- Opgaveformuleringen er ikke besvaret, fordi du skrev om emnet i stedet for spørgsmålene.
- Redegørelsen fylder halvdelen af opgaven, og analysen bliver kort.
- Kun ét af de to fag bruges i analysen.
- Metode og videnskabsteori er sat ind som et løsrevet afsnit og kommer ikke igen i diskussionen.
- Du er over eller under 15 til 20 normalsider, eller du har ikke dokumenteret omfanget.
- Resuméet mangler eller er en kopi af indledningen.
- Konklusionen bliver skrevet på ti minutter de sidste dage.
Sådan kan StudyPDF hjælpe
StudyPDF skriver ikke din SRP, og det skal den heller ikke. Opgaven er din, og din vejleder og censor vurderer den. Til gengæld kan den hjælpe, før og efter skrivedagene.
- Før perioden: Upload dine noter og de tekster, du har læst i de to fag. Stil spørgsmål til materialet, og få svar med henvisning til den side, de kommer fra, så du kan tjekke selv. Lav en quiz eller kort om de teorier og begreber, du ved, du skal bruge, så de sidder, når du går i gang.
- Under perioden: I Plan-fanen skriver du en dato og dine timer, og du får en læseplan over materialet, svage emner først. Det er bedst til at holde styr på baggrundsstoffet, ikke til at planlægge selve opgaven. Dag-for-dag-planen ovenfor skal du lave selv.
- Før det mundtlige: Upload din færdige opgave og dine noter og lav spørgsmål, som du øver på uden at se i teksten. Du kan også lave en prøveeksamen ud fra materialet, hvis du vil øve under tidspres.
StudyPDF kan ikke gætte din opgaveformulering eller sige, hvad censor spørger om. Til selve skrivningen er din vejleder, skolens materiale og din egen læsning vigtigst. I Sådan læser du op til eksamen kan du se, hvordan teknikkerne virker, og i Lav en effektiv studieplan finder du en mere generel ramme for planlægning.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal man skrive SRP-opgaven?
Du skriver den i 3.g, i en periode på 10 skoledage mellem 1. marts og 15. april. Din skole bestemmer de præcise dage og melder dem normalt ud i studieplanen ved skoleårets start.
Hvor lang er en SRP-opgave?
Den skal være på 15 til 20 normalsider á 2.400 anslag inklusive mellemrum, altså 36.000 til 48.000 anslag. Resuméet tæller med. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer og tabeller tæller ikke med.
Hvad kan jeg skrive SRP i?
Som hovedregel i to fag, hvor mindst ét er på A-niveau, og mindst ét er et studieretningsfag. Fagene kan også være afsluttet før 3.g. Du kan skrive i ét fag på A-niveau, hvis vejlederen godkender det.
Får jeg to karakterer for SRP?
Nej. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige præstation tilsammen.
Hvor mange timer har jeg til SRP?
50 timer fordelt på 10 skoledage. 20 af timerne er sat af til vejledning og andre aktiviteter, og der er ingen anden undervisning i perioden.
