Gode studievaner er små ting, du gør, hver gang du læser, og som får stoffet til at sidde fast: at overhøre dig selv i stedet for at genlæse, at sprede læsningen i stedet for at proppe det hele ind til sidst, at læse i korte pas uden telefon og at planlægge ugen i forvejen. Det kræver ikke talent. Det kræver gentagelse, indtil det kører af sig selv.
Herunder får du tolv vaner, som både forskning og erfaring støtter, hver med grunden til at den virker, og en måde at komme i gang på i denne uge. Du behøver ikke alle tolv. Vælg to eller tre, øv dem i en måned, og tag så flere med.
En god studievane gør én af tre ting:
- Den får dig til at hente viden frem fra hukommelsen. Sådan bliver erindringer stærkere.
- Den spreder din læsning ud over tid, så du repeterer, lige før du glemmer.
- Den beskytter din opmærksomhed, så den tid, du bruger, også tæller.
En stor gennemgang af læringsteknikker (Dunlosky og kolleger, 2013) konkluderede, at selvtest og spredt øvelse giver mest, mens genlæsning og overstregning giver lidt. De fleste dårlige vaner føles produktive, men gør ingen af de tre ting.
1. Overhør dig selv i stedet for at genlæse
Hvorfor den virker: At hente et svar frem fra hukommelsen styrker det langt mere end at se det igen. Det kaldes active recall.
Sådan starter du: Luk dine noter efter hver time, og skriv tre spørgsmål om det, du lige har lært. Svar på dem næste dag uden at kigge. Flere måder finder du i hvordan laver man active recall.
2. Spred din læsning ud
Hvorfor den virker: At repetere et emne over flere dage giver mere end den samme tid i ét stræk. Glemmer du lidt ind imellem, arbejder hver repetition hårdere. Det kaldes spaced repetition.
Sådan starter du: Når du lærer noget nyt, så planlæg en kort repetition efter en dag, efter tre dage og efter en uge.
3. Læs på samme tidspunkt hver dag
Hvorfor den virker: Et fast tidspunkt fjerner den daglige beslutning om, hvorvidt du skal læse. Når det er en del af dagen, kræver det mindre viljestyrke.
Sådan starter du: Find et tidsrum på 45 minutter, du kan holde fem dage om ugen, for eksempel lige efter aftensmaden. Vores svar på hvordan bygger man en læserutine der holder går det igennem trin for trin.
4. Læs i pas med pauser
Hvorfor den virker: Opmærksomheden falder i lange sessioner. Korte pas med planlagte pauser holder kvaliteten oppe. Den mest kendte udgave er pomodoro-teknikken: 25 minutters arbejde, 5 minutters pause.
Sådan starter du: Prøv tre runder 25/5. Er det for kort, så gå op på 45/10.
5. Læg telefonen i et andet rum
Hvorfor den virker: Selv en lydløs telefon med skærmen nedad på bordet kan trække i din opmærksomhed. Afstand fjerner fristelsen helt.
Sådan starter du: Telefonen i et andet rum under dit første pas på dagen. Har du stadig svært ved at koncentrere dig, så læs hvordan holder man fokus når man læser.
6. Planlæg ugen om søndagen
Hvorfor den virker: En plan gør "jeg burde læse" til "tirsdag kl. 19, kemi kapitel 4, opgaver". Konkrete planer er meget lettere at holde.
Sådan starter du: Brug 15 minutter om søndagen på at skrive afleveringer og prøver ned og fordele emnerne på dine læsetider. En læseplan-skabelon giver dig et færdigt skema.
7. Sæt et mål for hvert læsepas
Hvorfor den virker: "Læse biologi" har ingen ende. "Løse alle 15 opgaver bag i kapitlet" har. Klare mål forhindrer spildtid.
Sådan starter du: Skriv ét konkret mål øverst på siden før hvert læsepas.
8. Start med det sværeste fag
Hvorfor den virker: Din koncentration er som regel bedst i starten af et læsepas. Brug den på det emne, der har mest brug for den, ikke på det, du synes er sjovt.
Sådan starter du: Sorter dagens opgaver efter sværhedsgrad, og begynd med den sværeste.
9. Bland emner og opgavetyper
Hvorfor den virker: Når du øver forskellige opgavetyper blandet, lærer du at vælge den rigtige metode. Det er præcis det, eksamen kræver. Det kaldes interleaving.
Sådan starter du: Bland opgaver fra de sidste tre kapitler i matematik eller fysik i stedet for at tage ét kapitel ad gangen.
10. Forklar det med dine egne ord
Hvorfor den virker: Når du forklarer, skal du koble idéer sammen, og du opdager præcis, hvor din forståelse slipper op.
Sådan starter du: Forklar hovedidéen højt på to minutter efter et læsepas, som om du forklarede den for en yngre elev.
11. Gennemgå dine noter inden for 24 timer
Hvorfor den virker: Meget af det, du hører i timen, forsvinder inden for et døgn, hvis du ikke gør noget med det. En kort repetition samme dag holder fast i langt mere.
Sådan starter du: Brug ti minutter hver aften på at lave dagens noter om til spørgsmål.
12. Pas på din søvn
Hvorfor den virker: Mens du sover, gemmer hjernen det, du har lært. Skærer du ned på søvnen for at læse mere, husker du tit mindre i sidste ende.
Sådan starter du: Sæt et fast sengetidspunkt på skoledage, og stop med at læse 30 minutter før.
| Dårlig vane | Hvorfor den fejler | Gør i stedet |
|---|
| Genlæse noter | Føles bekendt, tester intet | Luk noterne, overhør dig selv |
| Overstrege alt | Overstregning er ikke læring | Skriv spørgsmål i margenen |
| Proppe det hele ind aftenen før | Forsvinder hurtigt, koster søvn | Korte repetitioner hen over ugen |
| Skrive beskeder imens | Hvert skift koster koncentration | Telefonen i et andet rum |
| Kun læse det, du kan lide | Svage emner forbliver svage | Start med det sværeste emne |
| Lange sessioner uden pause | Opmærksomheden falder | Pas på 25 til 50 minutter |
| Vente på motivation | Den kommer sjældent af sig selv | Fast tidspunkt og et bittelille første skridt |
Er udsættelse dit største problem, så start med hvordan stopper du med at udsætte tingene.
Det er let at kende de gode vaner. Det svære er at holde fast i dem. Det her hjælper:
- Start mindre, end du tror. Ti minutter om dagen, som du faktisk gør, slår en time, du springer over.
- Hæng vanen på noget, du allerede gør. "Når jeg kommer hjem og har spist, åbner jeg mine flashcards."
- Gør den synlig. Lad dine ting ligge på skrivebordet, slået op på morgendagens emne.
- Hold styr på den. Et kryds i kalenderen for hver læsedag giver dig en stribe, du ikke vil bryde.
- Spring aldrig over to gange i træk. Én dag uden er normalt. To i træk er starten på en ny vane, nemlig ikke at læse.
Regn med, at en ny vane tager uger, før den kører af sig selv. Undersøgelser af vanedannelse viser store forskelle, ofte to måneder eller mere. Så giv ikke op efter den første uge.
Vanerne er de samme, men rammerne ændrer sig.
I gymnasiet har du et fast skema, og lærerne holder øje med lektier og afleveringer. Din vigtigste opgave er derfor at lægge selvtest og spredt repetition oven i det, du får for.
På universitetet har du måske kun få timers undervisning om dagen, og ingen tjekker noget før eksamensperioden. Så er det vigtigste at planlægge ugen, læse på faste tidspunkter og gå hver forelæsning igennem inden for et døgn. Den, der følger med løbende, har langt mindre at indhente før eksamen.
StudyPDF er et værktøj, der kan tage noget af forberedelsen fra dig. Du uploader dit eget undervisningsmateriale, for eksempel slides, noter, tekster eller billeder af kopier, og den laver det om til quizzer, flashcards og prøveeksamener. Det gør vane 1 og 11 hurtigere: Spørgsmålene er klar, så du kan bruge tiden på at svare.
Plan-fanen hjælper med vane 2 og 6. Du skriver din eksamensdato, hvor mange timer du kan læse, og på hvilke dage. Den lægger læsepas med dato frem til eksamen, sætter dine svageste emner først og tager dem op igen. Streaks hjælper dig med at holde fast dag for dag. Gratisplanen dækker omkring fire materialer om ugen. Du kan prøve det med en læseplan ud fra dine egne noter.
Hvilke studievaner er vigtigst?
At overhøre dig selv i stedet for at genlæse, at sprede læsningen over flere dage, at læse på et fast tidspunkt uden telefon og at sove nok. Hvis du kun ændrer én ting, så start med selvtest.
Hvor lang tid tager det at opbygge en studievane?
Som regel flere uger, ofte to måneder eller mere, før det føles automatisk. Start småt, og hold fast på travle dage med en udgave på fem minutter.
Hvor mange timer om dagen skal man læse?
Det afhænger af dit niveau og dine fag. I gymnasiet er en til to koncentrerede timer på skoledage en god start. På universitetet afhænger det meget af studiet og af, hvor i semestret du er.
Hvad er forskellen på studievaner og studieteknik?
Studieteknik er metoderne, for eksempel active recall eller notetagning. Studievaner afgør, om du rent faktisk bruger dem, regelmæssigt og uden at tænke over det. Det er vanerne, der gør teknikkerne til resultater.
