Proaktiv interferens
Proaktiv interferens er, når noget, du har lært tidligere, gør det sværere at lære eller huske noget nyt. Det gamle blokerer for det nye. I januar skriver du stadig sidste års årstal, eller spanske ord smutter ud i italienskundervisningen. Den er stærkest, når det gamle og det nye stof ligner hinanden, og den er det modsatte af retroaktiv interferens.
Det hele handler om retningen. Pro betyder fremad: den ældre erindring skubber sig frem i tiden og står i vejen for den nyere. Ved retroaktiv interferens går det baglæns, og ny læring skader den gamle. Til eksamen skelner du dem med ét spørgsmål: hvilken erindring svigter? Hvis det er den nyeste, der forsvinder, er det proaktivt.
Det klassiske bevis kommer fra korte hukommelsestest. I Keppel og Underwoods studie fra 1962 huskede deltagerne en række på tre bogstaver næsten perfekt i første forsøg, men i de næste forsøg faldt det tydeligt, fordi de tidligere rækker nu konkurrerede med den nye. Da Wickens og kolleger (1963) skiftede kategori for emnerne, steg hukommelsen igen. Det spring kaldes frigørelse fra proaktiv interferens.
Når du læser, er det meget konkret. To emner, der ligner hinanden, flyder sammen, hvis du tager dem lige efter hinanden, og som regel vinder det, du lærte først. I farmakologi forveksler du lægemidler med næsten ens navne, i sprog tager du grammatik med fra det ene sprog til det andet, og i statistik griber du efter sidste uges formel. Det, der hjælper, er kontrast, spredning og at teste dig selv i begge, ikke at genlæse en gang til.
| Situation | Hvad der går galt | Hvad der hjælper |
|---|---|---|
| Et andet fremmedsprog | Ord og grammatik fra det første sniger sig ind | Læs de to på forskellige dage, og hold en liste over falske venner |
| Lægemidler eller enzymer med næsten ens navne | Det første navn, du lærte, dukker op i stedet for det nye | En kontrasttabel: navn, gruppe, vigtigste forskel |
| En opdateret formel eller regel | Du bliver ved med at bruge sidste semesters version | Skriv den gamle og den nye side om side, og test dig selv i forskellen |
| Flere kapitler i én session | De sidste kapitler sidder dårligere fast end det første | Skift til et tydeligt andet fag mellem blokkene |
Lena læste om betablokkere i sidste uge og begynder på ACE-hæmmere i dag. I sin quiz skriver hun metoprolol, hvor svaret er lisinopril, og kalder den tørre hoste en bivirkning ved betablokkere. Det nye kapitel kan hun godt. Det er det ældre, bedre øvede kapitel, der vinder kampen. Hun laver en tabel med begge grupper i to kolonner, tager en quiz, der blander dem, og har parrene rigtigt to dage senere.
- 1Find de nære naboer i dit pensum: navne, formler, grammatikregler eller årstal, der ligner hinanden.
- 2Lær ikke to nære naboer i samme session. Læg en dag eller et tydeligt andet fag imellem.
- 3Lav en kontrasttabel med én række pr. begreb og en kolonne til den vigtigste forskel.
- 4Test dig selv i de lignende begreber blandet sammen, så du øver dig i at skelne dem.
- 5Gentag det nyeste emne oftere den første uge, fordi det starter svagere end det gamle.