Hvordan stopper du med at udsætte tingene?
Start småt. Vælg det mindst mulige første skridt, som at åbne dine noter, og lav kun det. Sæt en timer på to minutter og lov dig selv, at du må stoppe bagefter. Som regel fortsætter du, fordi det svære var at komme i gang. At udsætte er din hjernes måde at undgå en dårlig følelse på, så gør starten let, og ubehaget skrumper.
At udsætte er ikke dovenskab. Det er din hjerne, der prøver at undgå en dårlig følelse, som kedsomhed, stress eller ikke at vide, hvor du skal begynde. Opgaven føles stor og uklar, så du undgår den og scroller i stedet. Løsningen er ikke mere viljestyrke. Løsningen er at gøre starten så lille, at den holder op med at være skræmmende.
Skru opgaven ned, indtil første skridt tager under to minutter. Læs op til eksamen bliver til åbn kapitel 3. Hvis det stadig føles for stort, så gå mindre. Læs ét afsnit. Når du først er i gang, holder din hjerne op med at kæmpe imod, og næste skridt bliver lettere. Målet er bare at begynde, ikke at blive færdig.
Fjern så friktionen. Læg telefonen i et andet rum, luk de andre faneblade, og hav dine ting klar, før du sætter dig. Hver lille forhindring er en undskyldning, der venter på at ske. Jo færre skridt der er mellem dig og starten, jo mindre kan din hjerne diskutere.
- 1Vælg det mindst mulige første skridt, som at åbne filen eller læse én linje.
- 2Sæt en timer på to minutter og sig til dig selv, at du må stoppe, når den ringer.
- 3Start. Som regel fortsætter du langt forbi timeren.
- 4Læg din telefon i et andet rum og luk alt, du ikke har brug for.
- 5Hvis en opgave føles for stor, så del den op og kig kun på den første del.
- 6Færdig med en bid? Hold en kort pause, og tag så næste bitte lille skridt.