Recency-effekten
Recency-effekten er den måde, du husker de sidste par ting på en liste bedst, fordi de stadig er friske i din korttidshukommelse, når du prøver at hente dem frem. Den er makker til primacy-effekten, som løfter de første par ting.
Når du læser en liste med fakta eller hører en forelæsning, hænger tingene til sidst ved i hovedet et kort stykke tid. Så hvis du tester dig selv med det samme, kommer de sidste punkter nemt tilbage. Hagen er, at det løft falmer hurtigt. Vent et par minutter, eller lav noget andet ind imellem, og slutningen af listen er ikke længere noget særligt.
Det betyder noget for, hvordan du læser. Midten af en lang session er farezonen, for den får hverken det friske løft fra slutningen eller den ekstra opmærksomhed, starten ofte får. At dele stoffet op i mindre bidder giver dig flere starter og flere slutninger, så færre ting falder ned i den svage midte.
Det forklarer også en almindelig fælde. Det emne, du repeterede sidst, føles mest solidt, men den følelse er bare recency, ikke reel læring. Løsningen er at vende tilbage til det stof senere, når korttidsløftet er væk, og se om det stadig holder.
Mia terper en liste med tyve nøglebegreber aftenen før sin biologitest. Næste morgen husker hun kun de sidste fem tydeligt, fordi der ikke var noget der holdt resten friske. Derefter begynder hun at repetere i små portioner og teste sig selv en dag efter, ikke med det samme.