Udsættelse (procrastination)
Udsættelse er, når du skubber læsningen foran dig, selv om du godt ved, du burde gå i gang. Det er som regel ikke dovenskab. Du undviger en dårlig følelse, som arbejdet vækker, for eksempel frygt for at fejle eller bare ikke at vide, hvor du skal starte, så du laver noget nemmere i stedet.
Her er det, de fleste tager fejl af. Udsættelse er ikke et tidsproblem, det er et følelsesproblem. Når en opgave føles svær, kedelig eller skræmmende, griber hjernen efter alt, der føles bedre lige nu, som telefonen eller en snack. Du får en lille lettelse, men arbejdet ligger der stadig, og nu har du også dårlig samvittighed. Det er fælden.
Løsningen er ikke at føle sig motiveret først. Motivationen dukker som regel op, efter du er gået i gang, ikke før. Så du skal gøre starten så lille, at den holder op med at føles skræmmende. Åbn filen. Læs én side. Lav ét spørgsmål. Fejlen er at vente, til du føler dig klar, for det øjeblik kommer sjældent af sig selv.
Maya har kemieksamen på fredag og bliver ved med at rydde op på skrivebordet i stedet for at åbne noterne. Hun siger til sig selv, at hun bare laver fem flashcards om bindinger, ikke mere. Tyve minutter senere er hun stadig i gang, fordi det eneste svære var at komme i gang.
- 1Sæt ord på den følelse, der stopper dig (keder dig, bange, fortabt), højt eller på papir.
- 2Skru opgaven ned til ét lillebitte første skridt, som at læse en enkelt side.
- 3Sæt et ur på 10 minutter og lov kun dig selv det.
- 4Læg telefonen i et andet rum, mens uret kører.
- 5Når uret ringer, beslutter du, om du fortsætter eller holder en kort pause.