Multimedielæring
Multimedielæring er Richard Mayers teori om, at man lærer dybere af ord og billeder sammen end af ord alene, så længe materialet passer til, hvordan dine øjne, ører og din begrænsede arbejdshukommelse bearbejder information.
Skrevet med AI af StudyPDF-teamet. Vi tjekker datoer, tal og forskningsresultater mod officielle kilder og læser sider igennem som stikprøver. Sådan skriver vi disse sider
Mere i dybden
Mayer bygger sin kognitive teori om multimedielæring på tre antagelser. To kanaler: du bearbejder billeder og ord gennem adskilte, men forbundne kanaler. Begrænset kapacitet: hver kanal kan kun rumme få ting ad gangen. Aktiv bearbejdning: du lærer, når du vælger det vigtige ud, ordner det til et billede i hovedet og kobler det til det, du allerede ved.
Ud fra mange forsøg har Mayer og hans kolleger udledt en række designprincipper. De fleste gør en af to ting. De mindsker overflødig bearbejdning, altså den energi du bruger på pynt, rodet layout eller gentaget tekst. Eller de hjælper dig med at styre den nødvendige bearbejdning, som stoffet selv kræver. Principperne er mest testet med lektioner om, hvordan noget virker, fx lyn eller bremser, og de hjælper begyndere mere end folk, der allerede kender emnet godt.
Du behøver ikke designe undervisning for at bruge det. Hver gang du tager noter, laver slides til repetition eller vælger en video at lære fra, bestemmer du, hvordan ord og billeder mødes. Principperne viser dig, hvilke valg der giver plads i hovedet til selve læringen.
Mayers mest kendte principper og hvad de betyder for dig
| Princip | Hvad det siger | Hvad det betyder for dig |
|---|---|---|
| Kohærens | Man lærer bedre, når ekstra ord, billeder og lyde, der ikke tjener målet, bliver udeladt. | Fjern pyntebilleder, sidehistorier og baggrundsmusik fra dine noter og læsesessioner. |
| Signalering | Man lærer bedre, når tegn fremhæver, hvordan det vigtige stof er bygget op. | Brug overskrifter, nummererede trin, pile og én overstregningsfarve til at vise strukturen, ikke til at farve alt. |
| Rumlig og tidsmæssig nærhed | Man lærer bedre, når ord og billeder, der hører sammen, står tæt på hinanden og vises samtidig. | Skriv betegnelser direkte på diagrammet i stedet for i en signaturforklaring nedenunder, og forklar en figur, mens du kigger på den. |
| Segmentering | Man lærer bedre, når en kompleks lektion kommer i bidder i dit eget tempo frem for i ét stræk. | Sæt lange videoer på pause efter hvert trin, og del et svært emne op i korte dele, du går igennem i dit eget tempo. |
| Forhåndstræning | Man lærer bedre, når man kender navne og egenskaber for de vigtigste dele før selve lektionen. | Lær først kapitlets nøglebegreber, og se derefter forelæsningen eller læs hele forklaringen. |
| Modalitet | Man lærer bedre af en grafik med talte ord end af en grafik med skrevet tekst. | Vælg forklaringer, der taler dig igennem et diagram, og forklar det selv højt, mens du peger på det. |
| Redundans | Man lærer bedre af grafik og fortælling end af grafik, fortælling og de samme ord som tekst på skærmen. | Læs ikke med på et tekstfyldt slide, mens nogen siger præcis de samme ord. Hold dine slides korte, og lad stemmen forklare. |
Eksempel
En biologistuderende, der repeterede nefronet, skrev før hele slideteksten af ved siden af diagrammet. Nu lærer hun først de seks dele, skriver hver betegnelse direkte på tegningen og optager sig selv, mens hun forklarer filtratets vej og peger, ét afsnit ad gangen. Diagrammet er overskueligt, og til eksamen kan hun genfortælle det.
Sådan bruger du det
- 1
Lær navnene på de vigtigste dele, før du går i gang med et nyt emne, så forklaringen har noget at hænge på.
- 2
Sæt i dine noter hver betegnelse lige ved siden af den del af diagrammet, den beskriver.
- 3
Fjern alt, der ikke forklarer noget: pyntebilleder, lange citater, farver uden betydning.
- 4
Når du lærer fra en video, så vælg en, der forklarer et tydeligt billede med tale, og sæt den på pause efter hvert trin for at genfortælle det.
- 5
Forklar det færdige diagram højt efter hukommelsen, ét afsnit ad gangen, og tjek, hvad du manglede.
Sådan gør StudyPDF det
StudyPDF læser de slides, kompendier og noter, du uploader, deler kurset op i emner og begreber og laver mindmaps, studieguides og snydeark ud fra dem, så diagrammer og de ord, der forklarer dem, kommer fra samme kilde. Bo svarer på dine spørgsmål med henvisning til siden, så du kan se den originale figur, mens du læser forklaringen. Vi arbejder også på korte forklaringsvideoer om enkelte emner i dit kursus.
Se også
Almindelige spørgsmål
Hvad er forskellen på multimedielæring og dual coding?
Dual coding er Allan Paivios ældre idé om, at ord og billeder lagres i adskilte, men forbundne systemer. Mayers teori bygger videre på den, tilføjer begrænset kapacitet og aktiv bearbejdning og gør det til testede designprincipper for undervisning, slides og videoer.
Virker multimedieprincipperne for alle?
De hjælper mest, når emnet er nyt for dig. Mayer påpeger, at flere principper, fx kohærens og modalitet, virker svagere hos folk med meget forhåndsviden, fordi de selv kan udfylde hullerne i en overfyldt lektion.
Brug det på dit eget kursus
Upload dine forelæsninger og spørg Bo. Svar med kilder, plus flashcards, eksamener og mere bygget ud fra dit eget materiale.