Informationsbehandlingsteori
Informationsbehandlingsteori ser sindet som noget, der behandler information i trin, lidt som en computer: det tager input ind, holder det kort i sansehukommelsen, arbejder med det i arbejdshukommelsen og gemmer det i langtidshukommelsen, så det kan hentes frem senere. For den, der lærer, er hovedpointen, at hvert trin har grænser, og at man lærer, når information kommer igennem dem alle.
Mere i dybden
Den mest kendte version er Atkinson og Shiffrins model fra 1968. Sansehukommelsen holder en rå kopi af det, du ser eller hører, i et sekund eller et par sekunder. Det, du retter opmærksomheden mod, går videre til arbejdshukommelsen, som kun rummer en håndfuld elementer, efter nutidige skøn omkring fire bidder, i omkring tyve sekunder, hvis du ikke gentager. Meningsfuld bearbejdning flytter det til langtidshukommelsen, som ikke har nogen kendt grænse.
Tre kontrolprocesser forbinder trinnene: opmærksomhed (hvad der kommer forbi sansehukommelsen), indkodning (at gøre det til noget, der kan gemmes, bedst ved at knytte det til det, du ved) og genkaldelse (at hente det frem igen). De fleste studieproblemer er en fejl i et af dem: man er ikke opmærksom, indkoder overfladisk eller øver aldrig genkaldelse.
Modellen er en forenkling. Hukommelse er ikke et rør med én retning: langtidshukommelsen former, hvad du lægger mærke til, og at huske ændrer erindringen. Baddeley og Hitch erstattede det ene korttidslager med en arbejdshukommelse af flere dele. Brug modellen som et kort til studiebeslutninger, ikke som et bogstaveligt billede af hjernen.
De tre hukommelseslagre i modellen
| Lager | Hvor længe | Hvor meget | Hvad flytter det videre |
|---|---|---|---|
| Sansehukommelse | Under et sekund til et par sekunder | Stor, men flygtig | Opmærksomhed |
| Arbejdshukommelse | Omkring 20 sekunder uden gentagelse | Omkring 4 bidder | Meningsfuld bearbejdning og gentagelse |
| Langtidshukommelse | År til et helt liv | Ingen kendt grænse | Dyb indkodning, så genkaldelse for at beholde det |
Eksempel
Sam læser et slide om Krebs-cyklussen, mens hans telefon brummer. Sliden når sansehukommelsen, men opmærksomheden går til telefonen, så den er væk på få sekunder. Dagen efter læser han den igen med fuld fokus, tegner cyklussen med egne ord og knytter hvert trin til tanken om at få energi fra mad. Det er opmærksomhed, dyb indkodning og en forbindelse til langtidshukommelsen, og fredag kan han huske det.
Sådan bruger du det
- 1
Fjern forstyrrelser, så stoffet kommer forbi opmærksomheden.
- 2
Læs i små bidder, der passer i arbejdshukommelsen, én idé ad gangen.
- 3
Knyt hver ny idé til noget, du allerede ved, og forklar hvorfor med dine egne ord.
- 4
Hent det frem uden noter kort efter og igen efter nogle dage.
- 5
Ret det, du missede, og test igen.
Sådan gør StudyPDF det
StudyPDF følger den samme kæde. Upload dit materiale, og kurset deles op i emner og begreber, små bidder, der passer i arbejdshukommelsen. Flashcards og quizzer får dig til at hente frem i stedet for at genlæse, og beherskelsen pr. begreb viser, hvilke idéer der endnu ikke har nået langtidshukommelsen.
Se også
Almindelige spørgsmål
Hvad er de tre trin i informationsbehandling?
Sansehukommelse, arbejdshukommelse og langtidshukommelse. Information får opmærksomhed, holdes og bearbejdes kort og indkodes derefter i langtidslageret, hvis den er behandlet dybt nok.
Hvad er begrænsningerne ved informationsbehandlingsteorien?
Den behandler hukommelse som et envejsflow som i en computer, men en erindring genopbygges hver gang, du kalder den frem, og formes af det, du allerede ved, og modellen siger lidt om følelser, motivation og kontekst. Brug den som en model, ikke som en bogstavelig beskrivelse.
Brug det på dit eget kursus
Upload dine forelæsninger og spørg Bo. Svar med kilder, plus flashcards, eksamener og mere bygget ud fra dit eget materiale.