Fotografisk hukommelse
Fotografisk hukommelse ville være evnen til at tage et billede af en side i hovedet og læse den op senere, ord for ord. Der er ingen gode beviser for, at nogen voksne kan det. Det nærmeste, der findes, eidetisk hukommelse, er et kort efterbillede, som nogle små børn ser, og som forsvinder i løbet af få minutter. En stærk hukommelse bliver trænet, den er ikke medfødt.
Forskere har ledt efter fotografisk hukommelse i mere end hundrede år uden at finde den. Eidetiske billeder, den ægte effekt, der ligger tættest på, viser sig hos en lille del af børn (skøn ligger på omkring 2 til 15 procent) og næsten aldrig hos voksne. Selv hos børn forsvinder billedet inden for få minutter og giver ikke en bedre langtidshukommelse. Et berømt tilfælde fra 1970, en voksen kvinde der så ud til at have det, er aldrig blevet gentaget.
Hvad så med folk, der ser ud til at huske alt? Hukommelsesmestre, der remser tusindvis af cifre op, bruger teknikker. Da forskere i 2003 undersøgte nogle af de bedste deltagere (Maguire og kolleger, Nature Neuroscience), var deres hjerner og intelligens helt almindelige. Forskellen var en indlært strategi: de fleste brugte loci-metoden og placerede tingene langs en kendt rute i hovedet. Der findes også et sjældent træk kaldet HSAM (en usædvanlig stærk selvbiografisk hukommelse), men det handler om begivenheder fra ens eget liv, ikke om sider i en lærebog.
For dig er det gode nyheder. De tricks, der får en hukommelse til at virke fotografisk, kan læres. Et minde bygges op på ny, hver gang du henter det frem, så måden du øver dig på betyder mere end det, du er født med. At hente et svar frem fra hukommelsen (genkaldelsestræning), fordelt over flere dage (spredt repetition), giver langt mere holdbar viden end at stirre på en side og håbe, at det sidder fast.
| Det, man hører | Det, forskningen siger |
|---|---|
| Nogle voksne husker en side med ét blik og gengiver den ord for ord | Ingen voksne har klaret det i kontrollerede test |
| Fotografisk og eidetisk hukommelse er det samme | Eidetisk hukommelse er et kort efterbillede, mest hos små børn, der forsvinder på få minutter |
| Hukommelsesmestre er født med en særlig hjerne | Hjernescanninger og IQ er almindelige, de bruger trænede teknikker som hukommelsespaladset |
| Enten har man en god hukommelse, eller også har man ikke | Genkaldelse bliver bedre med metoder som at teste sig selv og spredt repetition |
Lina var overbevist om, at hendes klassekammerat havde fotografisk hukommelse, fordi han kunne remse alle årstal fra historieforløbet op. Da hun spurgte, viste han hende sin metode: en bunke flashcards, som han testede sig selv med i 15 minutter hver aften, og en gåtur i tankerne gennem sin lejlighed, hvor hvert rum stod for en epoke. Efter to uger med samme rutine kunne Lina også.
- 1Læs et afsnit én gang, luk bogen, og skriv alt ned, du kan huske. Tjek derefter, hvad du manglede.
- 2Lav de vigtigste fakta om til spørgsmål, og test dig selv i stedet for at genlæse.
- 3Gentag efter 1 dag, 3 dage og en uge. Hver pause gør det sværere at huske og mindet stærkere.
- 4Byg et hukommelsespalads til lister og rækkefølger: placer hvert punkt i et rum på et sted, du kender godt.
- 5Forklar idéen højt med dine egne ord og et eksempel fra forelæsningen.