Sæt navn på øret
Betegnelserne er på engelsk.
Tryk på en markering på øret, og vælg den del, den peger på. Der er ti, fra øremuslingen udenpå til nerven, der fører lyden til hjernen. Figuren viser et snit gennem siden af hovedet med det ydre øre til venstre og det indre øre til højre, så lyden bevæger sig fra venstre mod højre hen over billedet.
Vælg navnet på det markerede punkt.
Alle quizzer i Sygepleje og sundhed
- Navngivningsquiz · 12 betegnelser
Sæt navn på øjediagrammet
- Navngivningsquiz · 10 betegnelser
Sæt navn på nervecellen
- Øveprøve · 15 spørgsmål
Øveprøve i anatomi og fysiologi

Lav din egen
Upload din bog, dine slides eller dine noter, eller fortæl bare Bo, hvad du vil lære. Du behøver ikke et dokument for at komme i gang.
Alle 10 betegnelser på dette diagram
Herunder står alle markeringer på figuren og hvad de gør. Svarene er foldet sammen, så du kan teste dig selv, mens du scroller.
1. Auricle (pinna)
Vis svar
The visible flap on the side of the head, made of cartilage covered in skin, except for the soft earlobe at the bottom. Its folds catch sound and funnel it into the ear canal, and they also change the sound slightly depending on where it comes from, which helps you tell above from below and front from back.
2. External auditory canal
Vis svar
The tube from the auricle to the eardrum, about 2.5 centimeters, or an inch, long in an adult. Glands in its outer part make earwax, which traps dust and keeps the skin from drying out. On the figure it is the long tan channel running across the middle.
3. Tympanic membrane
Vis svar
The eardrum, a thin membrane stretched across the end of the ear canal that separates the outer ear from the middle ear. Sound waves make it vibrate, and it passes those vibrations on to the malleus, whose handle is attached to its inner side. That handle is the dark stripe running across the green membrane on this figure.
4. Malleus
Vis svar
The hammer, the first and largest of the three tiny bones of the middle ear, called the ossicles. Its handle is fixed to the eardrum, so it moves every time the eardrum vibrates, and its head connects to the incus. Here the marker sits on its rounded head.
5. Incus
Vis svar
The anvil, the middle one of the three ossicles. Its body is joined to the head of the malleus, and its long process reaches down to meet the stapes, so it relays the movement from one to the other. The marker sits on that long process.
6. Stapes
Vis svar
The stirrup, the smallest bone in the human body at roughly 3 millimeters. Its flat footplate sits in the oval window, an opening into the inner ear, and pushes on the fluid inside. Because the eardrum is many times larger than that footplate, the ossicles concentrate the sound's force onto a small area, which is how sound in air can move fluid.
7. Semicircular canals
Vis svar
Three fluid-filled loops set at right angles to each other, one for each direction the head can turn. When you turn your head, the fluid lags behind and bends tiny hair cells, which tells the brain about the rotation. They are for balance, not hearing.
8. Cochlea
Vis svar
The snail-shaped hearing organ, a fluid-filled tube coiled two and a half to almost three times. Movement of the stapes sends waves through that fluid, and hair cells along its length turn them into nerve signals. Each pitch has its own place: high sounds are picked up near the base and low sounds near the tip.
9. Vestibulocochlear nerve
Vis svar
Cranial nerve VIII, which carries signals from the inner ear to the brainstem. It has two parts: the cochlear nerve for hearing, the broad yellow band from the cochlea where this marker sits, and the vestibular nerve for balance, the thin strand just above it with a small swelling.
10. Eustachian tube
Vis svar
The narrow tube that runs from the middle ear down to the back of the nose and throat, also called the auditory tube. It opens when you swallow or yawn to let air in or out, which keeps the pressure on both sides of the eardrum equal and is the pop you feel on a plane. In young children it is shorter and more level, one reason middle ear infections are more common at that age.
Ydre øre, mellemøre og indre øre: følg lyden
De fleste øretegninger ser rodede ud, men hver del med en betegnelse hører til et af tre afsnit, og prøver beder dig som regel både sortere dem og navngive dem.
Det ydre øre opfanger lyden og leder den indad. Det er øremuslingen (auricle) og den ydre øregang (external auditory canal), og det ender ved trommehinden (tympanic membrane).
Mellemøret er et lille luftfyldt rum bag trommehinden, det mørkere lyserøde område på figuren. Det rummer de tre øreknogler, hammeren (malleus), ambolten (incus) og stigbøjlen (stapes), som giver svingningen videre som en kæde af vægtstænger. Øretrompeten (Eustachian tube) går fra mellemøret ned til svælget, og derfor kan en forkølelse få ørerne til at føles tilstoppede.
Det indre øre er fyldt med væske og ligger dybt i kraniets knogle, vist med lilla. Sneglen (cochlea) står for hørelsen, buegangene (semicircular canals) står for balancen, og høre- og ligevægtsnerven (vestibulocochlear nerve) fører begge slags signaler til hjernen.
Kan du sige vejen i rækkefølge, kan du placere de fleste markeringer på ethvert ørediagram: øremusling, øregang, trommehinde, hammer, ambolt, stigbøjle, snegl, nerve. Luft bliver til svingning i trommehinden, svingning bliver til bevægelse i øreknoglerne, bevægelse bliver til bølger i væske, og bølger bliver til nervesignaler.
De dele, der bliver blandet sammen, og det, figuren viser uden at markere
De fleste tabte point på et ørediagram kommer fra nogle få steder.
Øreknoglerne. De ligger altid i samme rækkefølge fra trommehinden og indad: malleus, incus, stapes, eller hammer, ambolt, stigbøjle. Hammeren er den, der rører trommehinden, og stigbøjlen er den, der rører det indre øre, så kender du de to ender, er ambolten den, der er tilbage i midten.
Sneglen og buegangene. Begge er lilla på figuren, og begge hører til det indre øre. Det snoede sneglehus er sneglen og bruges til at høre. Løkkerne over den er buegangene og bruges til balancen.
Trommehinden og mellemøret. Trommehinden er membranen, mellemøret er rummet bag den. En markering på den grønne oval er trommehinden, aldrig mellemøret.
Flere strukturer er synlige, men bevidst ikke markeret. Det ovale vindue er åbningen, hvor stigbøjlens fodplade sidder. Det runde vindue er den lille lilla oval lige under det, en anden membran, der buler ud, når stigbøjlen trykker ind, så væsken har et sted at gå hen. Vestibulum (forhallen) er det runde lilla kammer, hvor buegangene møder sneglen. Det lyserøde rum omkring øreknoglerne er trommehulen, selve det luftfyldte mellemøre. Nogle fag forventer også alle disse, så tjek din egen liste.
Sådan gør StudyPDF dine egne diagrammer til navngivningsøvelser
Ti markeringer på én figur er en god start. En biologiprøve eller en praktisk prøve i anatomi bruger diagrammet fra din egen lærebog eller dine slides, ofte tegnet fra en anden vinkel, med de betegnelser, din lærer har valgt.
StudyPDF tager i stedet udgangspunkt i dit materiale. Upload kapitlet, forelæsningsslides eller arbejdsarket. Har dine slides et diagram af øret med betegnelser, kan du gøre det til flashcards med billedokklusion fra formularen Nyt materiale: betegnelserne bliver dækket, og du genkalder hver enkelt. Quizzer og øveprøver kommer fra de samme sider, og hver forklaring henviser til, hvor svaret kom fra. Bo, tutoren, forklarer enhver del, du rammer forkert, ud fra dine egne sider.
Du behøver ikke en fil for at komme i gang. Nævn i stedet et emne, for eksempel ørets dele og deres funktioner eller hvordan øret laver lyd om til nervesignaler, og Bo sætter det op, så du kan bygge øvelser ud fra det. Det er gratis at starte.
Skrevet af StudyPDF-teamet. Sidst opdateret 2026-08-19.