Studieguide i patofysiologi fra slides i dit eget kursus
Upload dine slides i patofysiologi eller et bogkapitel, så bygger StudyPDF en studieguide til én sygdom, ét organsystem eller én forelæsning.
- Overblik, nøglebegreber, selvtest- og centrale spørgsmål, huskepunkter og en henvisning ved hver del
- Årsag, mekanisme, symptomer og tegn, så langt dine slides dækker dem
- Dit kursus delt op i emner og begreber, med beherskelse pr. begreb
Eksempel
Afsnit 1, Venstresidigt hjertesvigt
- Nøglebegreber: venstre ventrikel pumper mindre, blodet står tilbage mod lungerne, kroppen forsøger at kompensere ved at holde på væske og få hjertet til at slå hurtigere.
- Selvtest: hvorfor hører man rallen over lungerne?
- Centralt spørgsmål: hvorfor hjælper kompensationen først og skader senere?
Afsnit 2, Højresidigt hjertesvigt
- Nøglebegreber: blodet står tilbage mod kroppen.
- Selvtest: hvorfor hæver anklerne?
- Huskepunkt: stuvningen i kroppen forklarer ødemerne og vægtøgningen.
På denne side
En studieguide i patofysiologi bygget på dit kursus
En studieguide i patofysiologi følger hver sygdom fra årsagen til symptomer og tegn. StudyPDF skriver et udkast ud fra dine egne slides og bogkapitler, så sygdomme og ord passer til dit kursus, og hvert punkt henviser til sin side. Patofysiologi handler om hvorfor: hvad der går galt i kroppen, og hvad det gør ved patienten. At lave det overblik i hånden betyder at læse hvert slide igen og tegne kæden forfra. Når du uploader, bliver dit kursus delt op i emner og begreber, og hver del af guiden er mærket med de begreber, den dækker. Du læser den stadig selv, retter den og tester dig selv med den. Udgivne bøger og skabeloner dækker standardlisten. Denne dækker det, din underviser valgte at undervise i.
Hvad en god studieguide i patofysiologi indeholder
En studieguide er ikke en kopi af dine slides. Den er et kortere overblik, du kan repetere. En god guide i patofysiologi har:
- Et overblik over organsystemet og hvordan sygdommene i det hænger sammen.
- Ét afsnit pr. sygdom eller proces, med nøgleordene på almindeligt sprog.
- For hver: årsagen, hvordan den udvikler sig, symptomer og tegn og hvorfor hvert af dem opstår, så langt dine slides dækker dem.
- Komplikationer og den behandling eller pleje, dit kursus nævner.
- Selvtest- og centrale spørgsmål, så du genkalder i stedet for at genlæse.
- Huskepunkter: de to eller tre ting, du skal huske pr. sygdom.
- Kilder, så du kan gå tilbage til sliden, når noget er uklart.
Den guide, StudyPDF laver, har overblikket, afsnit med nøglebegreber, selvtest- og centrale spørgsmål, huskepunkter og kildehenvisninger. Med fritekstlinjen beder du om formen fra årsag til symptom. Huskeregler tilføjes ikke af sig selv, så skriv dine egne ind.
Eksempel: en guide om hjertesvigt
Sig, at du uploader dine slides om hjertesvigt. En studieguide i denne form kunne se sådan ud:
Vis hele eksempletVis mindre
Overblik
- Hvad der sker, når hjertet ikke kan pumpe nok blod, og hvordan venstre og højre side adskiller sig.
Afsnit 1, Venstresidigt hjertesvigt
- Nøglebegreber
- Venstre ventrikel pumper mindre, blodet står tilbage mod lungerne, kroppen forsøger at kompensere ved at holde på væske og få hjertet til at slå hurtigere.
- Selvtest
- Hvorfor hører man rallen over lungerne?
- Centralt spørgsmål
- Hvorfor hjælper kompensationen først og skader senere?
- Huskepunkt
- Stuvningen i lungerne forklarer åndedrætstegnene.
Afsnit 2, Højresidigt hjertesvigt
- Nøglebegreber
- Blodet står tilbage mod kroppen.
- Selvtest
- Hvorfor hæver anklerne?
- Huskepunkt
- Stuvningen i kroppen forklarer ødemerne og vægtøgningen.
Afsnit 3, Komplikationer og pleje
- Nøglebegreber
- Det, dine slides nævner, fx at følge vægt og væskebalance.
- Huskepunkt
- Plejen følger af mekanismen.
Kilder
- de slidesider, hvert afsnit stammer fra.
Det viser formen, ikke et rigtigt resultat. Din guide følger dit eget materiale, så sygdomme, mekanismer og spørgsmål kommer fra dine filer.
Fra guiden til en quiz i dine svage begreber
Patofysiologi lærer man ved at genkalde, så guiden er begyndelsen, ikke slutningen. Hvert afsnit, kort og spørgsmål bærer de begreber, det tester. Efter en quiz ser du resultatet pr. begreb, det svageste først, og den næste quiz kan starte der. Det er løkken: guide, quiz, se hvad du missede, øv det.
Ud fra de samme kilder kan du lave flashcards, en quiz med øjeblikkelig tilbagemelding eller en øveeksamen med tidsgrænse og en rettet rapport. Afgræns hver af dem til én sygdom, én forelæsning eller dine svageste begreber. Har dine slides tegninger med etiketter, fx af et organ eller en proces, kan du lave et image occlusion-sæt og genkalde hver etiket. Figurer fra dine slides kan også dukke op inde i kort og spørgsmål.
Spørgsmål i form af en patientcase beder du om i fritekstlinjen. Spørgsmålene følger dine slides, ikke opbygningen af en autorisationsprøve, så læs dem ved siden af kilden. Der findes også færdige quizsider om sygepleje og anatomi, hvis du vil varme op, før du har dine slides.
Hvad du kan uploade
Forelæsningsslides, handouts, bogkapitler, scanninger og billeder af noter, YouTube-forelæsninger og websider. Du kan blande dem i én upload og ét kursus og derefter vælge, hvilke der skal bruges til en guide. Med Free kan du uploade op til 3 filer ad gangen og 300 sider pr. fil. Ingen slides endnu? Tag et billede af dine noter eller en side i bogen og brug det.
Hvad den ikke gør
Den bringer ikke noget eget indhold om patofysiologi. Guiden er lavet ud fra det, du uploader, så den er kun så fuldstændig som dit materiale. Hvis din underviser har sprunget en sygdom over, gør guiden det også.
Den er et første udkast. Læs den ved siden af dine slides, ret det, der ser forkert ud, og åbn den citerede side, når et faktum tæller, især mekanismer, laboratorieværdier og tegn. Den er ikke et klinisk opslagsværk og erstatter hverken din lærebog, din underviser eller retningslinjerne på dit praktiksted.
Rækkefølgen af årsag og virkning kan blive for pæn i en guide. Rigtige sygdomme har undtagelser, så tjek kæden mod dine slides.
En tabel eller en tegning i en sløret scanning eller på et billede bliver måske læst mindre rent end et skrevet slide, så tjek den.
Den lover intet resultat til nogen eksamen. Den er en studiehjælp, ikke lægelig rådgivning, og må aldrig bruges til at beslutte noget om rigtig patientpleje.
Få guiden til at passe til din eksamen
Fastlæg først omfanget. En guide til hele kurset læses anderledes end en til næste uges test. Vælg de forelæsninger eller organsystemer, der er med, og lad resten ligge.
Brug fritekstlinjen til det, valgmulighederne ikke dækker, fx 'til hver sygdom: årsag, hvordan den udvikler sig, symptomer og tegn, komplikationer og sygeplejefaglig pleje' eller 'forklar det til en begynder'.
Lær først det normale. Hvis en mekanisme ikke falder på plads, så åbn forelæsningen om den normale anatomi og fysiologi i det system og kom tilbage til guiden.
Test dig selv bagefter. Læs guiden én gang, besvar dens selvtestspørgsmål uden at kigge, og lav en quiz i de begreber, der ikke sad fast. Spørg Bo, når et afsnit er uklart. Han svarer ud fra dit eget materiale med kildehenvisninger og kan se den del af guiden, du har åben.
Sådan laver du en studieguide i patofysiologi
- 1
Upload ét forløb
- 2
Tryk på Nyt materiale og vælg Studieguide
- 3
Læs den ved siden af dine slides
- 4
Test dig selv på de svage begreber
Hvorfor guiden skal bygges på dit eget kursus
En udgivet guide i patofysiologi følger én lærebog. Din følger de sygdomme, din underviser har valgt, i den rækkefølge og dybde, dit kursus har.
- Bygget på dine egne slides, så sygdomme og ord passer til din eksamen
- Hver del peger på den side, den stammer fra, så du kan tjekke den
- Én guide pr. sygdom eller forløb, derefter flashcards eller øvespørgsmål ud fra de samme kilder
- Bygget på dit materiale, ikke hentet fra det åbne internet
- En gratis konto er nok til at komme i gang: intet kort, ca. 4 materialer om ugen
Spørgsmål og svar
Hvad er den bedste måde at læse patofysiologi på?
Følg hver sygdom fra årsag til symptom i stedet for at terpe lister. Lær for hver sygdom årsagen, hvordan den udvikler sig, hvad patienten viser og hvorfor, og derefter komplikationerne og behandlingen. Gentag først den normale anatomi og fysiologi i organsystemet. Besvar derefter spørgsmål og arbejd med korte patientcases. En studieguide giver dig kæden, og at teste dig selv får den til at sidde fast.
Er patofysiologi svært?
Mange studerende synes, det er krævende, mest fordi eksamener beder dig forklare, hvorfor et tegn opstår, og ikke bare navngive det. Det bliver nemmere, når du lærer hver sygdom som en kæde fra årsag til symptom, vender tilbage til den ofte og øver med spørgsmål. Hvor svært det er, afhænger af din uddannelse og din underviser, så lad dit eget kursusmateriale vise, hvad der tæller.
Hvad er den bedste lærebog i patofysiologi?
Den, dit kursus bruger. Uddannelser parrer ofte en hovedbog med dens tilhørende arbejdsbog, så tjek først din studieplan. En udgivet bog dækker standardlisten over sygdomme, mens din eksamen dækker det, din underviser har undervist i. En guide lavet ud fra dine egne slides tilføjer den anden del. Den erstatter ikke din lærebog.
5 flere spørgsmål
Hvordan laver jeg en studieguide i patofysiologi ud fra mine slides?
Upload slides til et kursus, tryk på Nyt materiale og vælg Studieguide. Vælg forelæsningen eller organsystemet, indstil sprog og sværhedsgrad, og bed i fritekstlinjen om årsag, mekanisme og tegn for hver sygdom. Du får et overblik, nøglebegreber, selvtestspørgsmål og huskepunkter, med kildehenvisninger. Læs den ved siden af dine slides, og test dig selv bagefter.
Hvad er sværest, farmakologi eller patofysiologi?
Det afhænger af den enkelte og uddannelsen. Patofysiologi spørger, hvorfor en sygdom gør, som den gør. Farmakologi spørger, hvad et lægemiddel gør ved det. De hjælper hinanden: Når du kender sygdommens mekanisme, giver lægemidlets angrebspunkt mening. Læs dem side om side, og lad din egen eksamen vise, hvor tiden skal bruges.
Kan jeg lave flashcards og øvespørgsmål ud fra det samme materiale?
Ja. Tryk på Nyt materiale ud fra de samme kilder og vælg Flashcards, Quiz eller Øveeksamen, og afgræns det til én forelæsning, ét emne eller dine svageste begreber. Hvert kort og hvert spørgsmål henviser til sin kildeside. I fritekstlinjen kan du også bede om spørgsmål skrevet som korte patientcases. PDF-eksport er med i alle abonnementer, Word og Anki med Pro.
Kan jeg stole på den, når det gælder pleje af patienter?
Nej. Guiden er lavet ud fra det, du uploader, og er et første udkast til at læse efter. Den er ikke et klinisk opslagsværk og ikke lægelig rådgivning. Tjek mekanismer, laboratorieværdier og alt om patientpleje i din lærebog, hos din underviser og i retningslinjerne på dit praktiksted, og brug aldrig guiden til at beslutte noget om rigtig pleje.
Er det gratis?
Du kan starte gratis. Du skal bruge en gratis konto med din e-mailadresse, intet kort. Free giver dig ca. 4 materialer om ugen, 2 kurser, 3 filer pr. upload og 300 sider pr. fil. Pro giver ca. 35 om ugen og 10 kurser og tilføjer eksport til Word og Anki. Alle abonnementer har en ugentlig grænse.
Lav dit materiale om til en studieguide.
Upload en forelæsning eller et kapitel og læs din første guide.